I min stræben efter at blive hel, blokerer jeg for healing!

Hør hvordan……Hvis et barn bankede på din dør og var ked af det, ville du så sige Åh nej, ikke nu igen, eller sige Gå din vej, eller stop så! ?

I dag måtte jeg erkende, at jeg selv kan være ukærlig, når noget jeg troede var helet færdigt, igen dukker op ”og forstyrrer”.

”Jeg troede, jeg var igennem det tema”, ”er du der stadigvæk ihhhhh!”, ”øv, igen skal jeg være ked af det og tappet for energi, når jeg støder på det her” eller ”jeg bliver ked af, at jeg er ked af det”!

Den mangel på kærlighed er nok til, at ”barnet” bekræftes i, at her er der ikke medfølelse og trøst at få. Det går sin vej igen.

Sådan tappes jeg for energi, for barnet er en del af mig, og den del er fuld af energi.

Som healer ved jeg, at vi i sandhed er hele. Jeg kommer til at glemme, at den del af mig som banker på ER en del af helheden og ikke ønsker at blive ekskluderet.

Jeg glemmer det i min bestræbelse efter at være hel!

I mine behandlinger ser jeg igen og igen, at den største healing er, når klienten oplever at være forbundet til denne helhed. Når sandheden om, at du allerede er hel og elsket erfares, at alt er inkluderet, føler klienten sig hel og healet.

Så når barnet kommer og banker på min dør, så kommer det ikke for at fortælle mig, at jeg ikke er kommet langt nok i min udvikling, i min healingsproces.

Barnet kommer, fordi jeg er den, der kan rumme og trøste. Det er hos mig, det bor og er hjemme. Barnet ER en del af mig.

Barnet kommer for at være inkluderet, være en del af helheden og blive anerkendt, set, hørt og holdt om.

Når barnet bliver rummet og elsket, så frigives livsenergi, som ellers sidder fast og holdes ude eller nede, hvilket det i virkeligheden jo slet ikke kan. Altså holdes ude eller nede.

Jeg må erkende, at jeg flere gange er kommet til at afvise dele af mig selv, som alene ønsker at blive mødt, rummet og elsket.

Jeg har ønsket så inderligt at ”blive hel”, og i den bestræbelse har min forstand pludselig glemt, at jeg allerede er hel.

I min stræben efter at blive hel blokerer jeg for healing. Der er ikke noget at stræbe efter. Det er den stræben der ekskluderer og forhindrer barnet i at blive lukket ind.

Sårbarhed og ked af det-hed vil komme og banke på igen og igen. Sådan er det at være menneske.

Næste gang barnet kommer og banker på min dør, vil jeg lukke det ind i mit hjerte, møde det, holde det og elske det, give det lys, kærlighed og omsorg.

Hvis barnet ikke helt kan tro på, at det er sandt, at hjerterummet er åbent, så vil jeg med forståelse tillade modstanden at være der, fordi jeg ved at det, der tillades, det smeltes og opløses.

Vær velkommen og elsket hele mig – og hele dig <3