Kursus i foråret “Fortabt og fundet igen” I Hillerød

 

Kursus “Fortabt og fundet igen”


Sted:  Center for Mindful Living Slotsgade 32, 3400 Hillerød

Datoer:

Søndag den 22.3. 2020 kl. 10 – 14

Lørdag den 4.4. .2020 kl. 10-14

Søndag den 19.4. .2020 kl. 10-14

Søndag den 17.05.2020 kl. 10-14

Lørdag den 20.6. .2020 kl. 10-14

 


 

Efter opfordring til foredrag i Hillerød, slår jeg også dette kursus op i Center for mindful living i Hillerød.
Dette forløb er til dig som kan mærke, det er tid til at prioritere den indre vej.På dette kursus får du indsigter og præcise værktøjer, til at navigere i dit liv og til at finde netop din lysende sti.
Dette forløb kan hjælpe dig til at du:-Giver sjælen førsteret i dit liv-Får mere klarhed over dit livsformål

-Får skabt dig en daglig praksis, hvor du prioriterer det indre liv

-Får indsigt i lysets lov, som kan blive dit etiske kompas

-Healer og slipper begrænsende mønstre, overbevisninger og energetiske forbindelser

-Opnår en dyb indre forbindelse til dit højere selv, dine potentialer og din sande intuition

-Mestrer den skabende visdoms kraft og være medskaber af det liv du længes efter.

-Lærer at mestre dit sensitive sanseapparat – din indre GPS

-Kommer på sporet af din lysende sti, hvor det åndelige/sjælelige, psykiske/følelsesmæssige og det fysiske konkrete plan spiller sammen.

Vi kom alle til verden med indre gaver, som undervejs kan føles tabt eller langt væk. Det giver en følelse af at savne retning og mening. Jeg har selv været der. Langt væk fra mig selv. Jeg blev fundet og fandt mig selv. Efter en åndelig opvågnen i forbindelse med en dyb krise har jeg arbejdet med at heale gamle traumer, forvrængninger og overbevisninger og min sjæl er flyttet ind i min krop. Den sensitivitet som før har været svær at leve med er i dag et vigtigt instrument i mit liv og mit arbejde.

Du behøver ikke at føle dig fortabt for at være kvalificeret til dette kursus. Måske har du bare en længsel efter at være en sandere udgave af dig i alle dine aspekter i livet. En forankring af sjælen i kroppen og til jorden er også et ønske du kan have.

Måske har du oplevelser af åbninger til den åndelige dimension i dig og har svært ved at holde balancen i dig selv og i livet. Det at være i en gruppe af ligesindede kan være meget støttende og givende.

Måske er du et sted i livet hvor du kan mærke det er tid til at finde den vej, som giver dig glæde og mening. En vej, hvor du lever dit sjælsformål og bruger din sande guddommelige kraft. Der er måske oven i købet noget du udmærket er klar over ikke er frugtbart i dit liv, noget som måske er ved at falde fra hinanden for at noget nyt kan opstå. Du kan opnå tillid til det som sker i det ærlige, åbne og nænsomme rum vi sammen skaber.

En ting er jeg vis på, det er at DU er et helt unikt Guddommeligt væsen og lige præcis dig og dine kvaliteter er der brug for i verden. Lad dit lys skinne !

Måske er det bare tid til at gå på opdagelse i dig selv og tage dit liv alvorligt.

Om Henriette Panteli Carstens

Jeg brænder for at støtte andre i at blive hele og at være i kontakt med deres sande potentiale i harmoni med universet og til alles bedste.

Jeg vågnede åndeligt for 18 år siden i forbindelse med en spirituel krise. Siden har jeg haft en spirituel praksis. På kurset tager jeg udgangspunkt i indsigter og værktøjer fra mit eget liv og virke.

Min baggrund er, at jeg er uddannet psykoterapeut og har healings – uddannelser samt kanaliseringsuddannelse med mig. Oprindeligt er jeg uddannet akademiker fra RUC. Jeg har undervist i mange år, lavet workshops og foredrag og arbejdet individuelt med klienter.

Kursusdage:
Vi tager udgangspunkt i engleenergiernes aktive deltagelse i vores liv og arbejder sammen med de himmelske kræfter i os og omkring os. De fire ærkeengle er udtryk for kræfter vi kan forbinde os med og aktiverer kræfter vi har i os selv.

Der vil indgå meditation som støtter din jordforbindelse, din sjælskontakt og med healing og hjælp til at slippe det, der ligger som begrænsende for dit lysende kærlige væsen, således at sjælen kan komme til udtryk i dit personlige udtryk.

Meditationerne giver samtidig mulighed for at du gennem egen praksis får tillid til at forbinde dig med de himmelske kræfter, dine guider og hjælpere.

Vi vil arbejde med skriveøvelser og andre kreative øvelser, som er med til at fremkalde hjertets visdom. Det kræver ingen forudsætninger for hverken at skrive eller male.

Det er din egen personlige rejse og til dine notater og øvelser medbringes en notesbog.

Jeg serverer kaffe og the og lidt snack og frokosten medbringes selv.

Datoer:

Søndag den 22.3. 2020 kl. 10 – 14 Ærkeenglen Mikael
Guds eller Det skabende princips vilje

Lørdag den 4.4. .2020 kl. 10-14 Ærkeenglen Gabriel
Budbringeren mellem Gud og Det Højere Selv.
Den guddommelige intuition

Søndag den 19.4. .2020 kl. 10-14 Ærkeenglen Uriel
Det der vækker og afslører det uligevægtige,
så det kan bringes i balance. Guds lys/Ild

Søndag den 17.05.2020 kl. 10-14 Ærkeenglen Rafael
Helbredelsens Engel, Guds helbredende kraft

Lørdag den 20.6. .2020 kl. 10-14 Feminin skabende kraft og kristus i hjertet. Det guddommelige, feminine væsen, hvorigennem det guddommelige kronede maskuline væsen, Messias fødes. Hjertets visdom og dit etiske kompas.
(Ret til ændringer forbeholdes)

Tilmelding og betaling

Kursusgebyr: 2400 kr.

For tilmelding sender du en mail til post@henriettepanteli.dk med nogle linjer om dig selv.
Dernæst kontakter jeg dig på mailen og sender dig velkomstbrev med betalingsinfo.

Kurset oprettes ved 10 tilmeldinger og tilmelding skal ske senest 1.2. 2020.

Tilmelding sker ved at indbetale 400 kr. senest 1.2.2020 og dernæst 2000 kr. senest 1.3 2020.
Men først, send en mail og jeg vender tilbage til dig.

Har du brug for at betale i rater, så skriv det i din tilmeldingsmail og vi laver en aftale.

Deltagelse kræver ingen bestemt tro eller spirituelle forudsætninger.

Praktisk
Medbring frokost og en notesbog.
Det er vigtigt at komme i god tid,
så vi kan begynde dagen sammen.

Er du psykisk sårbar, så tag kontakt til mig. Du skal være forberedt på, at der kan gå psykiske processer i gang, for når vi arbejder med lyset, vil vi også møde det i os, som skygger for lyset. Sammen afklarer vi om du er klar til kurset.
Kurset er ikke et terapeutisk forløb.

Kontakt: 2721 3052/ post@henriettepanteli.dk

Jeg opretter en lukket facebookgruppe for alle deltagere, hvor I kan dele erfaringer og stille spørgsmål.

Deltagelse kræver ingen bestemt tro eller spirituelle forudsætninger.

Udtalelser om mit virke:

”Dejligt nede på jorden, stort nærvær, ydmyg og engageret. Foredraget var levende og interessant.”Christine Munck Feilberg

”Jeg kender Henriette fra forskellige foredrag, oplæg og healinger. Henriette har enorm viden og en styrke igennem hendes brede favn af intense kurser, selvhealing og dybe erkendelser. Hun arbejder med hendes autentiske væsen, budskaber fra guider der arbejder igennem hende til det højeste bedste for klienten. Hun er et varmt menneske, ærlig, groundet og dermed giver hun den dybeste healing til mennesket der opsøger hende.” Cornelia

”Henriette formår på en meget naturlig og autentisk måde, at formidle nogle dybe og vise livsindsigter, der skaber klarhed, håb og indsigter for andre. Tak for en dyb og inspirerende aften. Jeg kan på det varmeste anbefale dig et møde med Henriette og hendes smukke sjæl og visdom.” Liselotte List Jakobsen

”Kærligt, livsbekræftende, humor, jordforbindelse, glæde, lys, hjertevarme, mod”Anette

Jeg glæder mig til at møde dig- i kærlighed Henriette

 

 

 

x

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her